11. Opretholdelse af tryk og forsyning

11.1 Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold og bør opretholde et vandtryk, der gør almindeligt vandforbrug muligt i samtlige tilsluttede ejendomme, der ikke er omfattet af pkt. 7.3. Vandforsyningen bar dog ingen pligt til at holde noget mindste tryk i vandledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.

11.2 Ved aflukning af vandledninger skal der normalt gives ejerne eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men Vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.

11.3 Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tale de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering som følge af ledningsbrud, strømsvigt eller anden force majeure eller som følge af ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.m.

11.4 Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, Når den finder, at vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt, herunder indskrænkninger med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder. Amtsrådet kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.