1. Indledende bestemmelser

 
1.1 Dette regulativ er udfærdiget i medfør af § 55 i lov nr. 299 af 8. juni 1978 om vandforsyningmv. (vandforsyningsloven) jf. Iovbekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985, som senest ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995, af Gundsø Kommune efter forhandling med Herringløse Vandværk.


1.2 Bestemmelserne om fastsættelse af anlægs- og driftsbidrag bar hjemmel i vandforsyningslovens § 53, stk. 1.

Anlægsbidrag omfatter bidrag til hovedanlæg, bidrag til forsyningsledningsnet og bidrag til stikledning. Driftsbidrag omfatter et bidrag pr. m3 vand og eventuelt et fast årligt bidrag. Bidragene fremgår af vandforsyningens takstblad.


1.3 Bestemmelserne om vandmålere og betaling efter forbrug bar hjemmel i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau, jf. § 55 stk. 6.


1.4 Bestemmelserne om brandværnsforanstaltninger har hjemmel i lov nr. 1054 af 23. december 1992 om civilt beredskab med seneste ændring ved lov nr. 380 af 14. juni 1995.


1.5 Bestemmelserne om installationsarbejders udførelse ved autoriserede vandmestre, har hjemmel i lov nr. 250 af 8. juni 1978 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger som senest ændret ved lov nr. 936 af 29.december 1991.


1.6 Når der ikke er tale om ejerlejlighedsforhold, angiver betegnelsen ejer i dette regulativ grundejeren. For ejendomme med en eller flere ejerlejligheder angiver betegnelsen ejerne af de enkelte ejerlejligheder. Hvis der på en ejendom med ejerlejligheder er tinglyst en bestemmelse i ejendommens vedtægter om, at ejerforeningen er forpligtet over for vandforsyningen, anses ejerforeningen dog som ejer efter regulativets bestemmelser.


Betegnelsen bruger omfatter lejeren af en lejlighed herunder beboere af en andelslejlighed eller en ejendom, forpagteren af en erhvervsvirksomhed, ejeren af en ejerlejlighed, når ejerforeningen efter det ovenstående betragtes som ejer og beboeren af en tjenestebolig. Der henvises iøvrigt til den i 1.3 nævnte bekendtgørelse § 1, stk. 1.


1.7 Ved en vandforsynings hovedanlæg forstås i dette regulativ dens indvindingsanlæg, råvandsledninger, vandbehandlingsanlæg, pumpeanlæg, herunder trykforøgeranlæg til særlige trykzoner i ledningsnettet, beholderanlæg samt hovedledninger til transport af færdigbehandlet vand til forsyningsnettet. 

Ved vandforsyningens forsyningsledningsnet forstås ledningssystemet til transport af færdigbehandlet vand til forsyning af ejendommene gennem direkte tilsluttede stikledninger.

Ved en stikledning forstås ledningen fra en forsyningsledning til grænsen af vedkommende grund, herunder en eventuel afspærringsanordning på stikledningen. 

Ved en jordledning på privat grund forstås stikledningens forlængelse fra grundens grænse til bebyggelsen på ejendommen.


1.8 Ejeren af en ejendom, der får vand fra vandforsyningen, skal underrette eventuelle brugere af ejendommen om deres forpligtelser efter regulativet, men ejeren er i alle forhold ansvarlig over for vandforsyningen.