9. Bimålere (fordelingsmålere)

9.1 Vandforsyningen kan tillade opsætning af bimålere.

9.2 Sådanne bimålere aflæses normalt ved ejerens foranstaltning, og eventuelle uoverensstemmelser mellem ejer og lejer om bimålerens aflæsning og visning er vandforsyningen uvedkommende. Vandforsyningen har dog til enhver tid ret til at aflæse bimåleren.

9.3 Bimålere kan udlånes fra vandforsyningen i det omfang, vandforsyningen råder over det fornødne antal bimålere af passende størrelse.

8.2-7  finder tilsvarende anvendelse for udlånte bimålere.

9.4 Hvis bimåleren ikke udlånes fra vandforsyningen, må ejeren selv anskaffe den, og bimåleren tilhører da ejeren. Om disse bimålere gælder følgende:

8.2-4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bimålernes anbringelse, størrelse og type.

Ejeren skal sørge for, at bimåleren til enhver tid er vedligeholdt på forsvarlig måde. Opstår der utætheder eller andre fejl ved bimåleren, skal ejeren straks give vandforsyningen meddelelse om det.

De plomber, der er anbragt på bimåleren, må kun brydes af vandforsyningen.

Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen bimåler.